Cold forging/koldformning

Koldformning er den mest anvendte teknik til at fremstille skruer og bolte fra M1 og op til M24.

Processen kendetegnes ved, at man koldpresser befæstelseselementerne op i en koldformningsmaskine ved at tilføre materialet som trådlængder fra coils/ruller af stål ind i koldformningsmaskinen, som i forskellige forme og formningstrin, alt efter emnets udformning, koldformer emnerne op.

Der tilføres ikke varme til stålet i processen, men varmen opstår via koldformningsprocessens friktions- og gnidningsvarme.

Koldformningsprocessen er væsentligt hurtigere og billigere end at varmforme.

 

Hot forging/varmformning

Bolte og møtrikker over M24 varmformes i de fleste tilfælde.

Processen kendetegnes ved, at man induktivt opvarmer stykker af stål og flanger helt op 1150 grader celsius. Derefter presses emnet op i et formværktøj under højt tryk imellem 800 til 1000 tons. Stålet flyder ud i formen under det høje tryk, og den ønskede bolt eller møtrik udformes.

 

Strukturbrydning af stålet

Koldformning såvel som varmformningsprocesserne er kendetegnet ved, at man ikke bryder strukturen i stålet.

Strukturen brydes, og de mekaniske egenskaber ændres, hvis man bearbejder materialet som f.eks. ved fræsning og drejning.